Deltageren opnår viden om den menneskelige anatomi og fysiologi, bevægeapparatet, nervesystemet, sanseorganerne, cirkulationssystemet, respirationssystemet og fordøjelsessystemet, samt til hjertets anatomi og fysiologi, og kan forklare, hvorledes hjertets funktion monitoreres vha. EKG, samt betydningen af de forskellige afledninger.Deltageren opnår viden om mulige fejl- og støjkilder der kan forstyrre opsamlingen af elektrofysiologiske signaler, og kan udfører den fornødne afhjælpning af forstyrrelserne. Endvidere kan deltageren anvende udstyr og procedurer til sporing af HF-støjkilder.Deltageren opnår viden om virkningen af gasformige narkosemidler, og kan docere vha. anæstesiapparaturet og foretage opsamling og registrering af anæstesidata til dokumentation af anæstesiens forløb. Endvidere kan deltageren anvende forholdsregler til at begrænse udslippet af narkosemidler under anæstesien. Deltageren kan anvende apparatur til monitorering af søvndybde under narkose, samt graden af muskelafslapning og har viden om systemopbygningen af et telemetribaseret patientovervågningssystem.Deltageren opnår viden om apparater og kliniske procedurer i forbindelse med undersøgelse af hjerte og kredsløb samt udstyr ved ballonudvidelse af kranspulsårer. Endvidere kan deltageren foretage afprøvning og betjening af en defibrillator i overensstemmelse med EN60.601-1-2.