Deltageren kan ved hjælp af mekaniske beskyttelsesforanstaltninger montere og afprøve den nødvendige afskærmning for at sikre automatiske maskiner, samt installere hydrauliske og pneumatiske maskiner således at farligt overtryk, udstrømning af medier eller sundhedsfarlige stoffer ikke forårsager personskade. Deltageren kan endvidere foretage sikring mod utilsigtet genindkobling og opnår viden om sikkerhedskomponenters dublerings- og overvågnings funktion.Deltageren kan opbygge og afprøve maskinens styresystemer, således at fejl i systemet ikke medføre farlige maskinbevægelser, herunder vælge korrekt farvemærkning (i henhold til gældende regler) for betjeningsorganer og signalgivere, samt overholde afstande fra transportveje og bygningsdele ved placering af maskiner og anlæg.Deltageren kan installere og afprøve det programmerbare styresystem og foretage en fejleffektanalyse, der viser om anlægget indtager en sikker tilstand efter en opstået fejl. Deltageren kan opbygge styringen således, at en fastklemt person kan frigøres og herunder sikre at maskinen ikke kan startes, før sikkerhedsfunktionerne igen er effektive og ingen personer befinder sig i farezonen, endvidere kan deltageren installere og anvende beskyttelsesanordningerne, der tillader passage af sikringssystemer.Deltageren kan foretage korrekt mærkning af maskinen og instruere brugeren ud fra foreliggende brugsanvisning.