Du får kendskab til personligt salg af planter, herunder vejledning og kundebetjening, og du kan anvende viden om kunde- og købsadfærd i forskellige salgssituationer.
Du får kendskab til prispolitik, prisfastsættelse og sammenhængen mellem pris, kvalitet og afsætning ved salg af planter og evt. relaterede varer.
Desuden får du kendskab til sammenhængen mellem butiksindretning og købsadfærd, til sortimentsstyring, salgspladstildeling og vareeksponering i plantehandler.
Du får kendskab til indkøb af planter og relaterede varer til salg i plantehandler og tilbudsvurdering fra leverandører samt til udvalgte vare- eller varegruppers brugsegenskaber og anvendelse.
Endelig lærer du at arbejde med og skrive skilte ved hjælp af teknikker til skilteskrivning og i forhold til den daglige drift i virksomheden.