Deltagerne kan udbene midterstykker, kamme og brystflæsk kvalitetsmæssigt korrekt og efterleve gældende hygiejneforskrifter for såvel personlig hygiejne som produktionshygiejne samt arbejde efter en given arbejdsinstruktion. Deltagerne kan håndtere og behandle værktøj på en hensigtsmæssigt og sikkerhedsmæssigt forsvarlig måde, herunder også slibe og stryge knive. Deltagerne kender de forskellige processer ved udbening af midterstykker, kamme og brystflæsk, de forskellige delstykker og deres anvendelse. Endvidere forstår deltagerne betydningen af et godt arbejdsmiljø og samarbejde. Ved brug af IT-baserede systemer og under vejledning kan deltagerne forstå og foretage kalkulationer.