Deltagerne kan på grundlag af bearbejdningsteknisk valg af skæredata og værktøj, udarbejde ISO CNC programmer med manuel radiuskompensering, programmer med radiuskompensering, emner med rundinger, falske og sande korrektører, borecyklus og underprogramteknik. I forlængelse heraf kan deltagerne udarbejde opstillerkort til hver enkelt produktion, klargøre, opstille og foretage opmåling af værktøjer på CNC fræsemaskinen eller forindstillingsapparat, herunder opspænde hjælpeværktøjer m.m. på maskinen samt indkøre CNC fræsemaskinen til produktion. Ud fra viden om gældende metrologi standarder kan deltagerne producere og kvalitetsvurdere de færdige emner samt fejlfinde i udarbejdede programmer og optimere produktionen.