Efter gennemført uddannelse kan deltageren medvirke ved prøveudtagning, og udføre simple driftsanalyser. Deltageren kan anvende analyseresultaterne driftsmæssigt fejlfrit og vurdere om der skal justeres i produktionsparametre. Deltageren kan håndtere udtagne prøver korrekt herunder sikre, at der ikke forekommer krydskontaminering. Deltageren kan desuden anvende Statistisk Proces Control (SPC), inklusive x-R-kort, i processtyringen.