Deltageren kan betjene procesteknisk måleudstyr til fjernvisning af eksempelvis temperatur, pH, niveau, tryk, flow m.v. og kan på baggrund af kendskab til måleteknik vurdere validiteten af de overførte/aflæste værdier. Deltageren kan, efter en virksomhedsrettet instruktion, udføre kontrol, justering og fejlfinding på procesanlæggets måleudstyr, herunder transmittere og følere, og efter behov udarbejde korrektionstabel/-kurve til måleudstyret. Deltageren har desuden kendskab til standardsignaler vedrørende fjernvisende måleudstyr.