Efter gennemført uddannelse kan deltageren selvstændigt og i samarbejde med andre udføre de driftsprocesser, der indgår i produktionen af animalsk mel og olie, herunder håndtere råvarer og hjælpestoffer, affald og produkter under hensyn til de givne interne og eksterne miljøkrav. Deltageren kan ud fra kendskab til råvarer, færdigvarer, enhedsoperationer og produktionsflow deltage i en løbende kvalitetsudvikling og medvirke ved analyse af fejl- og optimeringsmuligheder. Ud fra viden om råvarer, enhedsoperationer og deres indbyrdes sammenhænge kan deltageren medvirke i virksomhedens interne og eksterne miljøarbejde.