Deltagerne kan opstille og betjene samt dagligt vedligeholde konventionelle klippe-, bukke-, og valsemaskiner i forbindelse med pladebearbejdning, under hensyntagen til nødvendig personlig og maskinel sikkerhed. Deltagerne kan udføre operationsplanlægning, værkstedstekniske beregninger og optimere materialeforbrug ved opmærkning, klipning, kantbukning og valsning samt udføre praktiske opgaver efter DS/ISO tegninger og opgivne tolerancer.