Ud fra kundekrav kan deltageren selvstændigt udarbejde en behandlingsspecifikation for automatisk overfladebehandling af plast- og kompositmaterialer, indeholdende påføringsmetode, forbehandling og detaljerede krav til den færdige behandling. På baggrund af behandlingsspecifikationen kan deltageren, under iagttagelse af gældende miljø- og sikkerhedsbestemmelser, påføre en- og tokomponente, luft- og ovntørrende malingstyper til en specificeret lagtykkelse og overfladefinish. Deltageren kan foretage opstilling på automatanlæg, ud fra specifikationerne til emnet. Deltageren kan foretage kontrol af komponentunderlag og udføre proces- og slutkontrol af den udførte overfladebehandling. Deltageren kan desuden udføre daglig rengøring og vedligehold af udstyr til automatisk overfladebehandling.