Efter gennemført uddannelse kan deltageren udføre en koldstøbning med formpolyester, hvor der indgår oplægning af armeringsmaterialer, tilpasning samt ilægning af forskellige typer kernematerialer. Deltageren kan udføre korrekt efterhærdning, med efterfølgende kontrol og efter afformning klargøre formen med reparation, slutfinish og formpleje. Deltageren kan udføre støbning med forskellige typer af formbygningscoat og polyestere, hvor forhold som luftindeslutninger, tilsætning af hærder, overlaminering, armeringsprocenter og udhærdning indgår. Deltageren kan desuden beregne materialeforbrug, blandeforhold og glasprocent samt anvende arbejdstegninger, skitser og laminatbeskrivelser til fremstilling af støbeform med tilhørende komponenter.