Deltageren kan håndtere kvalitetsproblemer i en SMD-produktionslinie, hvor reflow- og bølgelodning anvendes, og igangsætte forebyggende foranstaltninger med udgangspunkt i det foreliggende kvalitetsstyringssystems operative niveau. Deltageren kan vurdere kvaliteten af anvendte forbrugsmaterialer og kvaliteten af tinpasta- og limprocessen, monteringsprocessen, hærdeprocessen, IR- og bølgeloddeprocessen. Deltageren kan anvende workmanship/standarder, logbøger og håndtere arbejdsinstruktioner, specifikationer, standarder, datablade og blanketter. Deltageren kan foretage fejlregistrering og kontrol af hver delproces samt udfylde kontrolkort og korrigere fejl.