Deltageren kan udføre udpakning, identifikation og typebestemmelse af specielle elektronikkomponenter og materialer, der anvendes i en elektronikproduktion, under hensyn til korrekt håndtering, opbevaring og ESD. Ved hjælp af koder eller målinger kan deltageren aflæse komponenttype og værdier på specielle leadede og SMD modstande - herunder LDR, NTC, PTC samt lineære, logaritmiske og multiturn potentiometre. Deltageren kan aflæse komponenttype og værdier på leadede og SMD spoler, filtre og transformatorer.Deltageren kan identificere og typebestemme specielle leadede og SMD zenerdioder, triac/diac, thyristorer, lysdioder, optokoblere samt IC-er med forskellige hustyper. Deltageren kan desuden identificere kontakter, relæer samt stik, fatninger og connectorer.Endelig kan deltageren identificere skruer, møtrikker, skiver, køleplader og andre fittings til komponentmontering samt kende forskel på forskellige printtyper og deres anvendelse.