Deltagerne kan varetage det daglige arbejde omkring slamproduktion og i den forbindelse udføre målinger og analyser, som er relevante for slambehandlingen.Deltagerne kan medvirke ved optimering af slambehandling ud fra viden om funktion og flow for forskellige slamstabiliseringsmetoder, herunder aerob slamstabilisering og anaerob slamstabilisering, samt forskellige afvandingsmetoder.Deltagerne kan håndtere polymer og slam på sundhedsmæssigt forsvarlig måde, og handle sikkerhedsmæssigt forsvarligt i forbindelse med slambaseret gas- og elproduktion på anlægget.Deltagerne kan selvstændigt planlægge, udføre, evaluere og præsentere forsøg, som illustrerer spildevandsslammets afvandingsegenskaber, og har indblik i sammenhæng mellem slambehandling og økonomi.Uddannelsesmålet er et ud af seks som indgår i spildevandsoperatøruddannelsen.