Deltagerne kan varetage den daglige betjening af SRO-anlæg (Styrings-, Regulerings-, og overvågningsanlæg) på renseanlæg ud fra viden om den digitale teknologi der anvendes på renseanlæg.Deltagerne kan foretage daglig journalføring elektronisk og udføre de dertil hørende beregninger af belastningsforhold i forbindelse med drift af renseanlæg, samt søge informationer i forbindelse med deres arbejdsmiljø og foretage den nødvendige kommunikation i deres daglige arbejde. Deltagerne kan medvirke i den daglige optimering af anlæggets drift samt forstå og anvende forskellige pumpeprincipper, og vurdere fordele og ulemper ved anvendelse af forskellige pumpetyper. Uddannelsessmålet er et ud af seks som indgår i spildevandsoperatøruddannelsen.