Deltagerne kan anvende tidssvarende IT-værktøjer i forbindelse med udførelse af en byggesag. I den forbindelse kan deltagerne anvende digitale og mobile systemer og værktøjer, herunder PC, PDA (håndholdt computer) og mobiltelefon til at gennemføre de forskellige registreringer og indrapporteringer, der forekommer på byggepladsen, og som gennemføres digitalt. Deltagerne kan udføre arbejdet under hensyn til sikker og korrekt håndtering af data i elektroniske systemer.