Ud fra viden om nedrivningsopgavens karakter og omfang kan deltagerne planlægge og udføre nedrivning af bygge- og anlægskonstruktioner med anvendelse af forskellige entreprenørmaskiner og andet større materiel. Deltagerne kan i den forbindelse vælge og vurdere materiellets anvendelighed til en given opgave ud fra maskinens/materiellets specifikationer. Derudover kan deltagerne udføre daglig pasning, tilsyn og vedligehold af materiellet i henhold til leverandørens forskrifter. Endelig kan deltagerne udføre arbejdet på baggrund af gældende regler inden miljø- og arbejdsmiljø med særlig vægt på sikkerhedsafstande til maskiner, personsikkerhed, vibrationer, støv og støj.