Deltageren kan udføre avancerede og specielle formbygningsopgaver til brug i forbindelse med støbning af forskellige betonelementtyper. Deltagerne kan udfra tegninger tildanne og placere udsparinger med smig og fals i træ og andre materialer, bl.a. polystyren. Arbejdet tilrettelægges og udføres på baggrund af viden om geometri ved forskallingsarbejde samt formarbejder i stål. Deltagerne kan opbygge og gennemføre alle arbejder i forbindelse med støbning af sandwichelementer og kan medvirke ved udstøbning af komplicerede betonelementer på baggrund af viden om materialer og udstyr til betonfremstilling.Deltagerne kan foretage kontrol af støbeklar form, af armering og af færdige elementer, produceret af dem selv. Kontrollen udføres på baggrund af deltagernes viden om gældende normer, standarder og kontrolordninger samt krav til dokumentation af produkternes ensartethed og kvalitet.