På baggrund af givne kundeønsker kan deltagerne udføre foliemontering samt indpakning med relevante typer af print, laminat og indpakningsfolier på ikke-plane flader, zig, kanter og falser. Deltageren kan i den forbindelse håndtere folie, printmedier samt monteringsværktøjer korrekt og anvende applikeringsredskaber, skæreknive og varmekilder, således at folien efter indvarmningen sidder optimalt. Deltageren kan på baggrund af kendskab til forskellige printmedier samt foliers holdbarhed, opbevaring og montageegenskaber rådgive om og vælge de bedst egnede til formålet. Arbejdet udføres under hensyn til gældende regler om sikkerhed og arbejdsmiljø.