Deltagerne kan udføre limning, reparation og lakering af forskellige typer af plastdele, således at emnet så vidt muligt bringes tilbage til oprindeligt udseende. I den forbindelse kan deltagerne fortage korrekt affedtning af nye og brugte emner samt vælge og vurdere anvendelse af forskellige limtyper og -metoder. Deltagerne kan foretage materiale- og metodevalg i forhold til given opgave i samarbejde med pladesmed, forhandler og forsikringsselskabets taksator og kan desuden udføre lakering til genetablering af tidligere strukturer i plastdele. Deltagerne kan kvalitetsvurdere arbejdets udførelse og sikre, at arbejdet udføres i henhold til gældende miljø- og sikkerhedsbestemmelser.