Deltagerne kan udføre forskellige typer af isoleringsarbejde, dels med lette mineralske isoleringsplader til isolering mod varmetab, og dels med montering af kalksandstenblokke med stor styrke til lydisolering. Deltagerne har en sådan viden om disse materialers isoleringsevne, at de kan rådgive kunder og øvrige interessenter om valg af materialer. Arbejdet udføres efter branchens principper for kvalitetssikring, og deltagerne kan desuden vælge hensigtsmæssige arbejdsmetoder ud fra kendskab til produkter og materialer. Endelig udføres arbejdet under hensyntagen til gældende regler, standarder og sikkerhedsforanstaltninger, herunder krav til APV.