Deltagerne kan udføre avancerede forskallingsopgaver med systemforskalling til dæk, drager og søjler. Deltagerne kan vurdere forskallingsmaterialets anvendelighed til bestemte opgaver, dets holdbarhed, hvor meget det kan belastes, hvordan det skal vedligeholdes samt hvornår det skal kasseres. Deltagerne kan foretage materialeplanlægning ud fra arbejdstegninger og anvende leverandørers brugervejledninger og fastsætte opstillingsrækkefølge, opstilling og afsværtning, inkl. nødvendig klargøring til støbning, samt efterfølgende afforskalling. Arbejdet udføres under hensyntagen til eget og andres arbejdsmiljø.