Deltagerne kan udføre de almindeligt forekommende arbejdsfunktioner ved maskinudlægning af bære- og slidlag i asfalt, således at krav til jævnhed, fald og andre kvalitetskrav er opfyldt samt i forbindelse med kontrol af komprimering og herunder analysekontrol af udtagne prøver. Deltagerne kan udføre justerings- og indstillingsopgaver på forskellige vejasfaltudlæggere og kan lokalisere fejl og fejlmeldinger i maskinens hydrauliske og elektroniske systemer, og iværksætte korrekt rettelse af dem.Deltagerne kan udføre almindeligt forekommende nivelleringsopgaver, herunder opsætning af kørestreng.Deltagerne kan udføre de forskellige arbejdsfunktioner ved bestilling og modtagelse af materialer, herunder materiale-og modtagekontrol.Deltagerne kan anvende arbejdstegninger og -beskrivelser som grundlag for at udføre opmåling af arbejdsarealer og beregning af asfaltmængder. Deltagerne kan udføre almindeligt forekommende opgaver med arbejdsplanlægning, herunder afmærke og indrette arbejdsstedet og foretage en hensigtsmæssig håndtering af materiel og materialer på arbejdsstedet samt udføre den nødvendige oprydning og afrigning af arbejdsstedet efter arbejdets udførelse.Deltagerne kan udføre den for den daglige drift nødvendige renholdelse, pasning og vedligeholdelse af maskiner og arbejdsudstyr og kender principperne bag opbygningen og betjeningen af vejasfaltudlæggere.