Deltagerne kan som bygningsarbejdere som en integreret del af bygningsarbejdet og ud fra viden om virksomhedens sikkerhedspolitik, medvirke til at sikre egen og andres sikkerhed og sundhed på de skiftende byggepladser, gennem planlagt fornuftig adfærd.Deltagerne kan medvirke ved implementering og løbende forbedring af virksomhedens arbejdsmiljøpolitik og herved sikre, at gældende lovgivning på arbejdsmiljøområdet overholdes under de særlige produktionsforhold der hersker i bygge- og anlægsbranchen.Deltagerne kan i den forbindelse sammen med kolleger, ledere og arbejdsgivere medvirke til, at de særlige krav, der stilles til arbejdsmiljøforhold på bygge- og anlægsområdet overholdes, og at arbejdsgiverens og ansattes pligter og ansvar overholdes.Deltagerne kan deltage i arbejdsmiljøarbejdet ud fra kendskab til sikkerhedsorganisationen i såvel virksomheden som på skiftende byggepladser.Deltagerne kan medvirke i systematisk rapportering af ulykker og utilsigtede hændelser. Deltagerne kan indtænke sikkerhed og sundhed i planlægning og udførelse af egne arbejdsopgaver, gennem udførelse af risikoanalyse, bl.a. ved brug af maskiner og udstyr.