Deltagerne kan montere, anvende, kontrollere og justere todimensionalt maskinstyringsudstyr på forskellige typer af jordflytnings-/entreprenørmateriel, der anvendes til udførelse af mere komplekse bygge- og anlægsopgaver, der skal udføres med præcision. I den forbindelse kan deltagerne montere, anvende og justere forskellige typer af udstyr til 2D maskinstyring, herunder ultralydscensorer, lasere m.v. Arbejdet udføres under behørigt hensyn til gældende love og regler samt sikkerhed og arbejdsmiljø, herunder ergonomi.