Højskolen udbyder lange kurser og enkelte korte kurser.
På de lange kurser kan du vælge mellem linjefagene:
Håndbold
På håndboldlinjen har du mulighed for at modtage undervisning af trænere fra den danske elite og træne i selskab med dygtige håndboldspillere, samtidig med at du har tid til at deltage på én af skolens andre idrætslinjer. Du kan også vælge mellem håndboldlinjen, Håndboldakademiet eller træneruddannelsen. Uanset hvad du vælger, er din individuelle dygtiggørelse det centrale.
Fodbold
På fodboldlinjen kan du vælge at spille fodbold på to niveauer:
Fodboldlinjen er for dig som vil træne seriøst og samtidig have tid til anden idræt.
ISI-Fodboldakademiet - i samarbejde med FC Midtjylland / IFS Fodbold - er for dig som har ambitioner om at nå dit maksimale niveau og tør teste dit talent.
Golf
På golflinjerne får du mulighed for at leve som en professionel golfspiller. Det betyder bl.a. daglig gruppe- og individuel undervisning enten på de nærliggende golfbaner, i skolens indendørs træningsfaciliteter eller på højskolens egen drivingrange.
Ridning
På ridelinjen har du mulighed for at dygtiggøre og udvikle dig indenfor ridesporten, uanset hvilket niveau du er på, og hvilken alder din hest har. Du skal medbringe din egen pony eller hest, så tilpasses undervisningen til dit behov.
Fit for Fight
Fit for Fight henvender sig til dig, som drømmer om at arbejde professionelt med idrætsudøvere, hvad enten det er som massør, instruktør, fysioterapeut, diætist, idrætspsykolog eller idrætslæge.
De lange kurser varer 19, 24 eller 43 uger.
Skolen tilbyder også korte idrætskurser, som varer 1 eller 2 uger.
Eksamen
Du kan få et bevis, hvis du har afsluttet et kursus på mindst 4 uger. Du skal ikke til eksamen eller gennemgå et pensum af en bestemt størrelse.