Modulet giver dig forudsætninger for at vejlede patienterne på en etisk og professionel måde, og du lærer at bruge din viden om arbejdsflowet, når du samarbejder med kollegaer og dentallaboratorier.
Du får viden om parodontiet og lærer at anvende de bedst egnede materialer og metoder i forhold til den konkrete opgave. Bl.a. lærer du at anvende skånsomme metoder i behandlingens forskellige stadier.
Modulet omfatter bl.a. emnerne:
- Muligheder, fordele og ulemper ved forskellige behandlinger
- Patientvejledning
- Kommunikation og etik i patientvejledning
- Arbejdsgange og principper ved protetiske arbejder
- Fremtidens behandlingsmuligheder
Undervisningen foregår på Skolen for klinikassistenter og tandplejere i København og på Skolen for klinikassistenter, tandplejere og kliniske tandteknikere i Aarhus.
Eksamen
Modulet afsluttes med en opgave med udgangspunkt i dit arbejde i klinikken.