På uddannelsen til sundhedsplejerske lærer du om sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse i forhold til børn og unge. Uddannelsen varer 1½ år og veksler mellem teoretisk (1 år) og praktisk (½ år) undervisning.
Du bliver undervist inden for blandt andet følgende områder:
- Sundhedsplejen som institution
- Sundhed, trivsel, normalitet, sundhedsfremme og forebyggelse
- Teorier og metoder inden for sundhedsplejen
- Love og regler inden for sundhedsplejen
- Børn, unge og familier med særlige behov
Undervisningen veksler mellem forelæsninger, gruppe- og projektarbejde, klinisk (praktisk) undervisning, øvelser og opgaver.
Den kliniske undervisning strækker sig over et antal praktikdage hos en klinisk vejleder, der er sundhedsplejerske.
Den teoretiske undervisning foregår ved professionshøjskoler i København og Aarhus.
Eksamen
Du afslutter uddannelsen med en individuel, skriftlig opgave og en mundtlig eksamen. Den skriftlige opgave tager udgangspunkt i en problemstilling fra dit arbejdsområde.
Antal færdiguddannede
I 2007 fuldførte 11 uddannelsen.
97 procent af dem, der begyndte på uddannelsen i 2007, forventes at fuldføre den.
Se forklaring på tallene.