Visuel identitet og branding er et intensivt forløb, der giver dig indføring i teoretisk og strategisk forståelse for brands og branding. Desuden arbejder du praktisk med formgivning og virkemidler i visuel identitet.
Undervisningen indeholder desuden emner som: Hvad er et brand? Hvorfor og for hvem er brands vigtige? Brandidentitet og brand-image, værktøjer til brandanalyse, visuelle elementer i branding, logoer, tekst og symboler, arbejdsprocessen i visuel identitet og evaluering af branding-processen.
Forløbet er tilrettelagt som heltidsundervisning med to dages ugentlig klasseundervisning suppleret med opgaveløsning. Undervisningen veksler mellem teori og praksis. Undervejs får du mulighed for selv at vælge en organisation, en virksomhed, et mærke eller brand, så du kan prøve teorien af og udvikle eller forny visuel identitet konkret. Din rapport og dit forslag til visuel identitet danner grundlag for den afsluttende eksamen.
Kurset udbydes af Danmarks Journalisthøjskole/UPDATE i København.
Eksamen
kurset sluttes af med en bedømmelse.
Værd at vide
Hvis du i forvejen har en kort videregående uddannelse og mindst 2 års erhvervserfaring, kan forløbet anvendes på journalisthøjskolen som del af en fleksibel diplomuddannelse.