På forløbet vil du beskæftige dig med, hvordan du udvikler velfungerende koncepter og brugeroplevelser til mobile medier.
Du får forståelse af, hvordan udviklingen inden for de digitale medier ændrer brugernes adfærd, behov og forventninger, og du lærer om mulighederne for at skabe innovative digitale løsninger, der er tilpasset brugerens konkrete situation, har stor emotionel appeal og potentiale for at skabe loyalitet.
Du får desuden praktiske redskaber til selv at udvikle koncepter, herunder metoder til at afklare brugerbehov, generere ideer og videreudvikle koncepter i flows og wireframes.
Du lærer bl.a. at:
- udtænke og skitsere konkrete mobile kommunikationsløsninger
- træffe kvalificerede valg mellem teknologier og løsningsmuligheder
- anvende værktøjer som flows og wireframes til konceptudvikling og dokumentation af mobile løsninger
Undervisningen er tilrettelagt som heldagsseminarer. Du afleverer hjemmeopgaver mellem seminarerne.
Kurset udbydes af Danmarks Medie- og Journalisthøjskole/UPDATE i København.
Eksamen
Faget afsluttes med en eksamen.
Værd at vide
Hvis du i forvejen har en kort videregående uddannelse og mindst 2 års erhvervserfaring, kan forløbet anvendes på journalisthøjskolen som del af en fleksibel diplomuddannelse.