På kurset får du en række redskaber til at bygge en historie op på den bedste måde. Du lærer at skabe identifikation og fascination hos læseren samtidig med, at du formidler informationer.
Du får undervisning i, hvordan du arbejder med at finde de rigtige personer til at bygge historien op om samt at skabe scener. Du lærer desuden at arbejde med replikker og dialog.
Undervisningen foregår som seminarer, hvor arbejdsformen veksler mellem underviseroplæg, øvelser og hjemmeopgaver.
Kurset udbydes af Danmarks Journalisthøjskole/UPDATE i København.
Eksamen
Kurset afsluttes med eksamen.
Værd at vide
Du kan følge dette ene forløb eller vælge at bruge det som en del af den fleksible diplomuddannelse.
Du får mest ud af dette forløb, hvis du har en journalistisk uddannelse eller gennemført et af kurserne det journalistiske håndværk, skriv journalistisk eller journalistik for kommunikationsfolk.