På kurset arbejder du teoretisk og praktisk med begrebet corporate communication, og du får forståelse for, hvordan den analytiske journalistik kan bruges som strategisk kommunikationsplatform.
Frem for alt vil du beskæftige dig med, hvordan man som en del af corporate communication kan udvikle en moderne, journalistisk baseret strategi. Cases fra danske virksomheder, der arbejder med corporate journalism, vil indgå i kurset.
Du lærer at anvende Strategic Corporate Communikation (SCJ) i praksis - uanset om du kommer fra en privat eller offentlig virksomhed. Du bliver også klædt på til at anvende mål og metoder og håndtere de analyser og forandringsprocesser, der skal til, for at din virksomhed kan implementere Corporate Journalism.
Kurset giver dig viden om grundbegreberne inden for corporate communication og integreret kommunikation, så du bl.a. selv kan byde ind med strategiske løsninger, og du bliver bevidst om forskellen på at arbejde med produkter og processer for øje.
Undervisningen foregår som seminarer og vil veksle mellem teoretisk indlæring og praktiske øvelser. Du får mulighed for at inddrage din egen virksomhed i teori og praktiske cases.
Kurset udbydes af Danmarks Journalisthøjskole/UPDATE i København.
Eksamen
Kurset afsluttes med en eksamensopgave, som danner grundlag for en individuel mundtlig eksamination.
Værd at vide
Du kan følge dette ene forløb eller vælge at bruge det som en del af den fleksible diplomuddannelse.