Undervisningen er praktisk orienteret. Målet er at give dig en forståelse af sammenhængene i en virksomhed før og under etablering samt i begyndelsen af driftsfasen.
Uddannelsen består af tre fagområder:
- Iværksætteren og forudsætninger for etablering: Faget handler bla. om de personlige forhold omkring etablering og drift af egen virksomhed. Endvidere fokuseres der på idéudvikling.
- Virksomhedslære: Her får du bla. undervisning i emner som markedsføring og salg, logistik og økonomi samt administration og drift.
- Etablering og drift af egen virksomhed: Du lærer at opstille og udarbejde en forretningsplan. Der fokuseres på strategi samt udvikling og tilpasning af virksomheden.
Undervisningen foregår typisk som aftenundervisning, men kan også tilbydes i dagtimerne. I uddannelsen indgår et projektarbejde, som tager udgangspunkt i din egen virksomhed eller idé.
Det er også muligt at følge enkeltfag fra uddannelsen.
Uddannelsen kan udbydes på Aalborg Handelsskole.
Eksamen
Hvert fagområde afsluttes med en skriftlig prøve eller en mundtlig prøve på baggrund af projektarbejdet