Kurserne henvender sig til uddannelses- og erhvervsvejledere og andre med tilsvarende forudsætninger.
De udbudte kurser dækker et bredt fagligt område, fx:
- Vejledning af gymnasieelever
- Vejledning af elever i EUD-systemet
- Gennemførelsesvejledning på erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser
- Vejledning af unge udsatte
- Vejledning af unge og voksne med personlige problemer
- Gruppevejledning
- Interkulturel kompetence
- Vejleder- og mentorvirksomhed
Undervisningen kan tilrettelægges på forskellig måde, bl.a. som årskurser, semesterkurser, ugekurser eller kortere kurser. Kurserne kan udbydes på heltid eller deltid, som eksternat, internat eller fjernundervisning. Se nærmere under holdinformationen.
Kurserne kan udbydes af professionshøjskoler rundt omkring i landet.
Eksamen
Hvis der indgår en prøve eller eksamen, vil det fremgå af de udbudte kurser og forløb. Der udstedes normalt et kursusbevis.