Fagets fokus er virksomheders, institutioners og organisationers anvendelse af video og levende billeder. Det kan være som egentlige web-tv-kanaler, hvor det primære udtryk er video, og det kan være enkeltstående brug af video i samspil med øvrigt indhold på siden: tekst, grafik og foto.
Du får kendskab til spændvidden og de forskellige genrer og typer for video/tv på web, fortælleformer og dramaturgi. Desuden får du konkret erfaring med udvikling af koncepter for brug af video og levende billeder på nettet og i en interaktiv kontekst, og du prøver at realisere koncepterne gennem produktion af indslag og simpel web-præsentation.
Faget udbydes af Mediehøjskolen ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Nogle fag kan udbydes både i København og Aarhus.
Eksamen
Faget afsluttes med en mundtlig eksamen med udgangspunkt i en skriftlig opgave, som afleveres inden eksamen.