Selve begrebet usability bliver gennemgået. Faget fokuserer overordnet på, hvordan man tilgår en undersøgelse, hvordan man planlægger og udfører sit undersøgelsesdesign samt på, hvordan man arbejder med udvikling af interaktionsdesign i en iterativ brugerorienteret proces.
Du vælger én case, dvs. et realistisk website, der skal re-designes, og som skal være omdrejningspunkt for de skriftlige opgaver. Faget berører desuden emner inden for målgruppeanalyse og designprincipper.
Faget giver dig et godt kendskab til usability, og det ruster dig til efterfølgende at kunne planlægge, gennemføre og dokumentere en samlet usability-undersøgelse af mindre omfang bestående af relevante testmetoder sat sammen i et relevant undersøgelsesdesign.
Resultater fra usability-undersøgelsen skal kobles til viden om brugerne (målgruppeanalyse) og viden om generelle designprincipper og således danne grundlag for argumenter for re-design af casens website.
Undervisningen tilrettelægges som en vekslen mellem forelæsning med debatindlæg og gruppeøvelser med præsentationer.
Faget udbydes af Mediehøjskolen ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Nogle fag kan udbydes både i København og Aarhus.
Eksamen
Faget afsluttes med en mundtlig eksamen med udgangspunkt i en skriftlig opgave.