Hvordan dit arbejde som underviser kommer til at foregå afhænger af en række ting. Det kommer blandt andet an på undervisningstrin, formålet med undervisningen, skolens geografiske placering og de økonomiske rammer for undervisningen.
Jobbet som underviser kræver, at du har lyst til at undervise enten børn, unge eller voksne. Det kræver også interesse for de fag, du underviser i, og evne til at gøre stoffet interessant.
Uanset ansættelsessted er det normalt, at man som underviser før undervisningsperiodens start lægger en plan for den kommende undervisning. Planen må dog tit justeres, da man ikke altid kender eleverne, deres forudsætninger og interesser på forhånd.
For mange uddannelsers vedkommende er det fastlagt i bekendtgørelser og cirkulærer, hvad eleverne skal lære i de enkelte fag, og du skal sørge for, at målene bliver nået. Inden for disse rammer har du frihed til at tilrettelægge undervisningen efter dine egne idéer.
Voksenundervisning - Undervisning af voksne har ofte et mere præcist fagligt sigte.
Undervisningens form
Undervisningsformen varierer meget, ikke blot fra uddannelse til uddannelse, men også inden for den enkelte uddannelse.
I klasseundervisning fremstiller og forklarer læreren et bestemt stof og overhører efterfølgende eleverne i det.
I gruppeundervisning fungerer læreren nærmest som vejleder for eleverne, der i grupper behandler emneområder. Hyppigt slutter et gruppearbejde med elevforedrag eller rapporter.
I projektarbejde arbejdes der i en kortere eller længere periode med et større overordnet emne. Ofte arbejder man på tværs af forskellige fag. Arbejdet afsluttes som regel med rapporter.
Forelæsninger for store hold spiller i dag en mindre rolle end tidligere. De findes stadig i et vist omfang ved universiteter og højere læreanstalter, men altid i kombination med undervisning for mindre grupper.
Beslægtet med forelæsninger er foredrag, der er fremlæggelse af en konkret viden inden for et hvilket som helst emne. Foredraget kan både have karakter af undervisning, oplæg til diskussion og præsentation af mere underholdende art.
Foredragsholdere er som regel professionelle inden for det fag eller emneområde, som foredraget handler om. Nogle lever af at holde foredrag, andre gør det som en mindre del af deres arbejde.
Uddannelser inden for eksperimenterende fag, som fx de kunstneriske uddannelser, og undervisning i fag, hvor det er nødvendigt at tilegne sig bestemte færdigheder eller undersøge ting i praksis, fx fysik og biologi, anvender i høj grad laboratorie- og værkstedsundervisning, dvs. undervisning på små hold, hvor læreren tager sig af hver enkelt elev.
Eneundervisning forekommer fx ved musikundervisning i et bestemt instrument.
Lærere har også andre opgaver som fx: opgaveretning, deltagelse i lærermøder, tilrettelæggelse af og deltagelse i studieture og ekskursioner, censorvirksomhed ved eksamener rundt om i landet, faglig udvikling, både på efteruddannelseskurser og ved selvstudium. Undervisere ved universiteter og højere læreanstalter har forpligtelse til at lave forskningsarbejde ved siden af deres undervisning.
En skolekonsulent er ansat i kommunen med direkte reference til skolechefen og indgår i forvaltningens opgaver i relation til skoler, SFO, SFO og klubber.
Konsulenten laver analyser og rådgiver skolebestyrelser og lærere omkring administration, organisation, strategi, jura og økonomi. Desuden samarbejder konsulenten med familieområdet og dagtilbudsområdet for de 0–18-årige.
En fagkonsulent er ansat i Ministeriet for Børn og Undervisning og bidrager til formidling og implementering af initiativer på undervisningsområdet, der er politisk besluttet. Der er ofte tale om deltidsansættelse ved siden af jobbet som underviser.
Arbejdsmiljø
Det er karakteristisk for underviseres arbejdsmiljø, at langt den største del af arbejdstiden tilbringes sammen med elever eller i enrum med forberedelse. Der er dog også et udbredt samarbejde underviserne imellem i form af teamarbejde, uformelt samarbejde og faste lærermøder.
Kvaliteten af institutionernes lokaler, udstyr og materialesamlinger er meget svingende. Bortset fra universiteter og højere læreanstalter råder institutionerne sjældent over arbejdsværelser for underviserne. Det betyder, at det meste af arbejdet med forberedelse og tilrettelæggelse må foregå i eget hjem. Det giver stor frihed, men kan også være en belastning.
Man arbejder typisk under en stram tidsplan med vekslen mellem koncentreret undervisning og kortvarige pauser. Inden for disse rammer har man til gengæld stor indflydelse på undervisningens forløb, og man er i almindelighed kun underkastet en ringe kontrol fra arbejdskolleger eller arbejdsgiver.
I de fleste underviserstillinger, dvs. i folkeskolen og gymnasiet, ligger der en forventning om, at man organiserer eller medvirker ved arrangementer uden for sædvanlig undervisningstid. Det kan dreje sig om faglige udflugter og lejrskoler, om tilrettelæggelse af udstillinger eller om sociale arrangementer, fx fester, teateropførelser og koncerter.
Lærere på kostskoler (fx efterskoler og højskoler) bor ofte på skolen eller tæt ved. For dem er det i praksis ikke muligt at trække en skarp grænse mellem arbejde og privatliv.
De væsentligste arbejdsmiljøproblemer for lærere er indeklimabelastninger og psykiske belastninger.