Bygningsingeniører er gode til matematik, fysik og ofte også kemi. De udvikler deres analytiske evner og bruger deres fantasi, når de skal anvende teoretisk viden til praktiske problemløsninger. De er gode til at overskue og planlægge et længerevarende forløb.
Idéudvikling - Bygningsingeniører arbejder bl.a. med at udvikle helt nye byggeprojekter.
En bygningsingeniør arbejder normalt med opgaver som projektering, planlægning, entreprenørvirksomhed, rådgivning, administration og tilsyn.
Projekteringen er arbejdsgrundlaget for et byggeri eller et anlægsarbejde. Det kan dreje sig om byggeri af boliger, industri eller institutioner, eller det kan være anlæg af havne, kystsikring, veje og trafikanlæg, broer, tuneller kraftværker, kloaksystemer, renseanlæg, vandværker, fjernvarme eller naturgas.
Ved projektering arbejder du som bygningsingeniør tæt sammen med især bygherrer, arkitekter og entreprenører. Du undersøger forholdene, hvor byggeriet eller anlægsarbejdet skal laves og foretager tekniske analyser. Du vælger materialer og beregner de bærende konstruktioner.
Samtidig undersøger du også økonomien i projektet. Ud fra dette fremstiller du detaljerede konstruktions- og installationstegninger. En stor del af projekteringen foregår ved hjælp af cad (computer aided design) og cae (computer assisted engineering).
Nogle bygningsingeniører er projektledere både under projektering og under udførelse af bygge- eller anlægsarbejdet.
Planlægning kan være at tilrettelægge et byggeri eller anlægsarbejde, men bygningsingeniører arbejder også med mere generel planlægning. Det kan være regions- og kommuneplanlægning, vand- og energiplanlægning eller trafik- eller miljøplanlægning for et større geografisk område.
En entreprenørvirksomhed er et byggefirma, der står for den praktiske udførelse af byggeriet eller anlægsarbejdet. I entreprenørfirmaer tager bygningsingeniørerne sig især af planlægning og organisering af arbejdet, så de forskellige opgaver bliver koordineret og udført til tiden og så økonomisk som muligt.
Rådgivende ingeniørvirksomheder tager sig af dele af opgaver som projektering eller løsning af særlige tekniske problemer, fx i forbindelse med installationer, fx vvs og el i bygninger.
Nogle bygningsingeniører er beskæftiget med administration og tilsyn i kommuner. Her behandler de byggesager og fører kontrol med, om love og bestemmelser bliver overholdt.
Ved produktion af byggematerialer og bygningselementer kan bygningsingeniører deltage i udvikling og afprøvning af nye produkter. De kan desuden tage sig af markedsføring og salg af produkterne.
Bygningsingeniører kan opnå anerkendelse som statiker. Den anerkendte statikers fungerer som projekterende og som kontrollant af byggeprojekter over for myndighederne.
Efter ordningen behøver myndighederne ikke kontrollere almindeligt forekommende husbygningskonstruktioner, når projektet er udarbejdet eller kontrolleret og underskrevet af en anerkendt statiker.
En geotekniker er en ingeniør, der beskæftiger sig med jordlagenes sammensætning, stabilitet og styrke.
For at opnå en sikker og økonomisk fundering af et bygværk skal man have kendskab til jordens styrke-, stivheds- og strømningsparametre.
Disse egenskaber måles ved forsøg på jordprøver fra den aktuelle byggeplads og ved inddragelse af geologi, da egenskaberne afhænger stærkt af den måde, jorden er dannet på.
Bygningsingeniører kan også arbejde med undervisning og forskning på bl.a. ingeniørskolerne og forskellige forskningsinstitutioner.
Endelig kan de arbejde som byggesagkyndige, hvor de udarbejder tilstandsrapporter til brug for vurdering af bygninger i forbindelse med salg.
Udvikler og iværksætter
En række store byggeprojekter realiseres, uden at bygherren selv skal bruge huset, men i stedet sælge eller leje det ud.
Denne type bygherre kaldes også entreprenør og undertiden finansiel entreprenør. Entreprenøren er ofte bygningsingeniør, men kan også have en økonomisk eller finansiel baggrund.
Entreprenøren, der står for udvikling af hele forretningsprojektet, kaldes også for developer. Developeren udarbejder i samarbejde med bygherren, arkitekten og den udførende entreprenør konceptet for, hvordan byggeriet skal udformes for at opfylde de kommende brugeres behov bedst.
Developeren samarbejder også med det ejendomsmæglerfirma, som skal sælge det færdige byggeri, og som målretter salget mod bestemte kundegrupper, såkaldt projektsalg.
En developer har typisk baggrund som ingeniør eller arkitekt, men kan også være uddannet inden for projektledelse eller forretningsudvikling.