Ingeniørers og konstruktørers arbejde med bygge og anlæg handler om planlægning, projektering og konstruktion.
De leder også det praktiske byggearbejde med opførelse af bygninger og udførelse af anlægsarbejder. Ingeniører kan desuden rådgive om byggeri, uden at de i øvrigt har noget at gøre med det konkrete projekt.
Byggeteknikere og konstruktører laver fx arbejdstegninger og beskrivelser til håndværkere, som skal udføre arbejdet på byggepladsen. Vvs-teknikere projekterer varme- og klimaanlæg.
Ingeniører og teknikere er ansat i virksomheder inden for Bygge- og anlægsvirksomhed. Ingeniører får desuden job inden for Arkitekt- og ingeniørvirksomhed og lignende rådgivning.