Personalet kan inddeles i følgende grupper: receptionspersonale, etagepersonale, serveringspersonale, køkkenpersonale, buffist- og cafeteriapersonale, administrativt personale.
Receptionspersonale modtager og indkvarterer gæsterne. Arbejdet kræver en høflig fremtræden og gode sprogkundskaber. Personalet omfatter følgende medarbejdere:
Receptionister udlejer værelser og afregner med gæsterne. De udleverer nøgler og post til gæsterne og giver dem forskellige informationer.
Receptionspersonalet hjælper også med bestilling af billetter, aflevering af tøj til vaskeri og salg af kioskvarer.
I mange tilfælde hører også kasse og bogholderi samt korrespondance under receptionen. På større hoteller ledes arbejdet af en receptionschef.
De fleste hoteller har en natportier ansat i aften- og nattetimerne. Ud over det almindelige receptionsarbejde er natportieren ansvarlig for ro og orden på hotellet, i den tid hvor der ikke er andet personale til stede.
Hotel- og fritidsassistenter arbejder med tilsvarende opgaver. De arbejder især på kursus- og konferencecentre, kongrescentre, feriecentre og lignende.
Hotelvagtmestre arbejder som medhjælpere for receptionen. De sørger for transport af gæsternes bagage til og fra værelserne. Vagtmesteren er også med til at ommøblere værelserne.
Hotelpiccoloer er almindeligvis unge i 16-18 års alderen. Deres arbejde består først og fremmest i budtjeneste for hotellet. Ofte ordner de også ærinder for hotelgæsterne, passer svingdøre og elevatorer. Deres arbejde foregår i nært samarbejde med vagtmesteren.
Garderobepersonale opbevarer restaurationsgæsternes overtøj osv.
Hotellets
etagepersonale arbejder i hotelværelser og opholdsrum. Der er hotelstuepiger, rengøringsmedhjælpere og hoteloldfruer.
Hotelstuepiger holder gæste- og opholdsværelser i orden. Også mænd bliver ansat. Arbejdet består i at lufte ud, rede senge, skifte sengetøj og håndklæder, gøre værelser rent osv. Man skal have en god ordenssans og være god til at holde rent.
Rengøringsmedhjælpere vasker gulve, gør toiletter rent og holder rent i korridorer osv. på større hoteller.
Hoteloldfruer er ledere af etagepersonalet. De tilrettelægger og kontrollerer arbejdet samt står for beholdningen af sengetøj, tæpper, duge osv.
Som nærmeste medarbejdere og stedfortrædere er ansat oldfrueassistenter. De skal have erfaring inden for området og evne til at planlægge og lede arbejdet.
Serveringspersonale betjener kunder i restauranter osv. Det omfatter:
Tjenere, som dækker bord, modtager gæsternes bestilling, serverer og modtager betaling. En tjener skal kunne vejlede kunderne med hensyn til sammensætning af retter og valg af drikkevarer. Også en del ufaglærte er beskæftiget som tjenere.
Køkkenpersonalet omfatter såvel faglærte som ufaglærte.
Arbejdet for køkkenpersonalet består i at tilberede og anrette maden. Køkkenpersonalet omfatter følgende medarbejdere:
Kokke tilbereder og anretter alle slags måltider, både middags- og frokostretter, kolde anretninger og desserter.
I større hotel- og restaurationskøkkener ledes arbejdet af en køkkenchef, som udarbejder menuerne og forestår indkøb, kalkulationer og arbejdstilrettelæggelse.
Smørrebrødsjomfruer tilbereder, anretter og pynter smørrebrød, kolde og lune retter, koldt bord osv. I store virksomheder ledes arbejdet af en smørrebrødschef.
En grillmedarbejder eller grillekspedient er ansat på en grillbar, hvor opgaven går ud på at tilberede enkle retter og ekspedere.
Konditorer fremstiller desserter og kager. De beskæftiges af store restaurationer, som har eget konditori.
Alle ansatte i køkkener skal have ordenssans og renlighed samt et godt helbred og evne til samarbejde.
Cafeteria- og buffistpersonale danner mellemled mellem køkken- og serveringspersonale. De udleverer og fører kontrol med de fremstillede madvarer og med vin- og spiritusbeholdningen.
Cafeteriapersonalet omfatter catere, der både kan stå for fremstilling, anretning og salg af de forskellige madvarer, kasseassistenter, som specielt betjener kasseapparaterne, samt eventuelt diskassistenter, som tager sig af afrydning og fylder varer på hylderne.
Den daglige leder af et hotel eller restauration er ofte ejeren selv, der benævnes hotelejer, kroejer eller restauratør.
Ejes hotellet eller restauranten af andre, kan værten være ansat som bestyrer eller overinspektør. Er det større hoteller eller restauranter, bruger man normalt titlen direktør.
Det ledende personale kan også bestå af en underdirektør, regnskabs- eller administrationschef eller inspektør. Der er også ledere i de forskellige afdelinger, det er: køkkenchefen, restaurationsinspektøren, receptionschefen og eventuelt oldfruen.
Det øvrige administrative personale består som oftest af kontoruddannede medarbejdere, der tager sig af personalespørgsmål eller regnskabs- og bogholderiarbejde, toldregnskab, lønningsregnskab osv.
Forpagtere af campingpladser er ansat som ledere af pladser til overnatning i telte, campingvogne, faste hytter og lignende.
Pølsemand m.v. Salg af pølser og andre tilberedte fødevarer kan foregår fra boder på stationer og lignende som almindeligt liberalt erhverv.
I en række større byer findes en særlig ordning, hvor personer, der på grund af fysisk eller psykisk handicap har vanskeligt ved at få arbejde på det almindelige arbejdsmarked, kan komme i betragtning til en såkaldt stadeplads i den kommune, hvor de bor.
Herfra er det muligt at forhandle frugt, grøntsager, pølser, fastfood, alkoholfrie drikkevarer, slik, is m.v.
Hvis man får en tilladelse til at drive erhverv fra en stadeplads, skal man betale en månedlig afgift til kommunen for stadepladsen.
Man skal som regel søge i kommunens afdeling for teknik og miljø.