Grafisk designarbejde foregår både inden for traditionelle trykte medier samt i de digitale medier.
Grafiske designere arbejder både med billeder og grafiske elementer i bøger, tryksager, websider mv., mens en illustrator laver forklarende tegninger og illustrationer fx til aviser eller tv.
En art director planlægger og designer materiale til reklamekampagner eller laver grafisk materiale til tv-produktioner.
Grafiske designere er ansat inden for Presse og forlag, på webbureauer inden for Reklame og markedsanalyse, i den Grafiske industri eller i firmaer inden for branchen Designarbejde og andre liberale serviceydelser.