Af de elever, som forlader
grundskolen et år, forventes knap 60 procent at
påbegynde gymnasiale uddannelser,
godt 37 procent at påbegynde en erhvervsfaglig
uddannelse og godt 3 procent aldrig
at påbegynde en uddannelse. Det vil
sige, at 97 procent forventes at fortsætte i en
ungdomsuddannelse.
Af den ungdomsårgang, der afsluttede 9.
klasse i 2008, forventes det, at godt 84 procent gennemfører mindst
en ungdomsuddannelse. Af hele
årgangen forventes cirka 56 procent at få en
gymnasial uddannelse og knap 35 procent
en erhvervsfaglig uddannelse. I begge
grupper indgår knap 10 procent af årgangen,
der forventes at få begge uddannelser.
Det samlede uddannelsesniveau blandt danskerne stiger til stadighed. Der bliver langt færre med kun en grundskoleuddannelse og langt flere med en erhvervsfaglig eller en videregående uddannelse.
I dag er der flere kvinder end mænd, der har en videregående uddannelse.
At det betaler sig at tage uddannelse, viser talrige undersøgelser.
Højeste gennemførte uddannelse i arbejdsstyrken (15-64-årige) i procent
Mellemlange videregående uddannelser omfatter professionsbachelor-, universitetsbachelor og øvrige MVU.
Figuren viser højeste fuldførte uddannelse blandt personer i arbejdsstyrken (2008-tal).
Personer uden for arbejdsstyrken har mere end dobbelt så ofte kun en grundskoleuddannelse set i forhold til personer i arbejdsstyrken.
I 2008 talte arbejdsstyrken 2,82 millioner
personer, hvilket svarer til 78 procent af
den samlede befolkning i alderen 15-64
år. Der er i perioden 2005-2008 sket et
fald på knap 59.000 personer, som er
til rådighed for det danske arbejdsmarked.
Hver fjerde i arbejdsstyrken, svarende
til 754.000 personer, har grundskolen
som højeste fuldførte uddannelse.
35 procent, svarende til godt 984.000 personer,
har en erhvervsfaglig uddannelse,
mens en andel på 29 procent af arbejdsstyrken,
svarende til 825.000 personer,
har en videregående uddannelse.
Generelt har arbejdsstyrken over tid
fået et højere uddannelsesniveau.
Ændringen skyldes primært generationsforskelle.
De nyere årgange på
arbejdsmarkedet er bedre uddannet
end de årgange, der i disse år går på
pension.
Siden 2005 har andelen med grundskolen
som højeste fuldførte uddannelse
ligget stabilt på knap 27 procent og andelen
med en gymnasial uddannelse på
cirka 9 procent. Den samlede andel med en
videregående uddannelse er samtidig
steget noget, mens andelen med en
erhvervsfaglig uddannelse er faldet.
I 2008 var 50 procent flere i gang med en forskeruddannelse end ti år tidligere.
Ny udgave med 2009-tal
Oplysninger som ovenfor samt meget mere kan man finde i Undervisningsministeriets publikation Tal, der taler, 2009.
Publikationen giver svar på spørgsmål som: Hvor mange folkeskoler og frie grundskoler
findes der i Danmark? Hvad
er klassestørrelsen, og hvor mange
elever er der per lærer? Hvad er andelen
af elever af anden etnisk herkomst
end dansk? Hvor stor en andel af en
ungdomsårgang fuldfører en erhvervsfaglig
uddannelse, og hvor stor er
andelen, der fuldfører en videregående
uddannelse?
Tal, der taler 2009, giver et overblik
over det danske uddannelsessystems
opbygning og beskriver i tal udviklingen
inden for hovedparten af de forskellige
uddannelsesområder.
Publikationen
præsenterer nøgletal og grafer,
der viser, hvilke veje udviklingen er
gået i de seneste år, og hvad der kan
forventes i de kommende år. Statistikken
gælder primært udviklingen i
Danmark, men der suppleres også med
tal fra udvalgte lande.
Redaktionen er afsluttet i januar 2010.
Størstedelen af publikationens tal
kan også ses på Undervisningsministeriets
hjemmeside.
Her findes desuden mere detaljeret
information om de enkelte uddannelsesområder.
Oplysningerne bygger på tal fra Danmarks Statistik, UNI-C Statistik & Analyse samt Undervisningsministeriets egne tal.