I dag ansætter virksomhederne på en helt anden måde. Uddannelse er stadig vigtig, men det er mindre vigtigt, hvilken uddannelse du har? Og så er der noget helt andet, der spiller ind, nemlig hvem du er.
Grafisk ser det sådan ud:

Hvad er forskellen? Personen kommer først, og kompetencer i stedet for kvalifikationer.
Kvalifikationer kan du erhverve på en uddannelse. Et givet pensum giver bestemte kvalifikationer. Du kan gå til eksamen og få papir på det.
Kompetencer er den måde, du anvender dine kvalifikationer på. En anekdote forklarer hvordan:
- Jeg har lige fået kørekort! (kvalifikation)
- Nå, så skal du først rigtig til at lære at køre bil!
- Ja, det glæder jeg mig til! (kompetence)
Mennesker har kundskaber på tre områder:
 Den jeg er. | Personlige kvalifikationer som holdninger, følelser, værdier |
 Det jeg ved. | Almene kvalifikationer, fx viden, analyse, syntese m.m. |
 Det jeg kan. | Faglige kvalifikationer som manuelle færdigheder |
Du føler sikkert - som de fleste - at du klarer dig bedst, når det du ved, det du kan, og den du er, går op i en højere enhed.
I alt hvad du er god til, arbejder hjertet, hjernen og kroppen sammen.
Du kører bedst bil, når du ved, du kan køre, når du må køre (har kørekort) og når du er i godt humør.
På de områder af arbejdsmarkedet, hvor den teknologiske udvikling går stærkest, går teknologien ind og erstatter mennesket på en række felter: Hjernen erstattes af databaser og hænderne erstattes af robotter.
Men hjertet og følelserne, derimod, berøres ikke af udviklingen. Tværtimod bliver personligheden og den måde, mennesker er på, helt afgørende på fremtidens arbejdsmarked. Derfor er virksomhederne ikke ligeglade med, hvem de ansætter.