Oplevelsesindustrien

Oplevelsesindustrien går på tværs af sektorer, brancher og fagområder og dækker over kommerciel, kulturel og kunstnerisk virksomhed, der udføres af en række personer lige fra kulturproducenten til servicemedarbejderen og fra den udøvende kunstner til event manageren.

Oplevelsesindustrien har ikke klare grænser, men dækker offentlige og private virksomheder og organisationer, der som hovedaktivitet beskæftiger sig med både design, kultur, kunst og sport. Det vil sige film, teater, musik, dans, turisme, sport, spil/multimedier m.v.

Det nye er, at vi forbruger oplevelser i højere og højere grad. Vi spiser ikke længere for at blive mætte, men for at få en oplevelse. Det gavner bl.a. restaurationslivet samt producenter og leverandører af højtudviklede og eksotiske fødevarer. Og det giver plads for et hav af blade og tv-programmer om mad, ernæring og en masse andet.

Vi forandrer os, og vi bliver rigere. Vi efterspørger oplevelser, og vi har råd til oplevelser, underholdning, kultur og livsstilsforbrug.

Desuden nyder vi godt af en række teknologiske landvindinger, som har bidraget til øget spredning af oplevelsesvarer. Det er produkter som computerspil, cd'er og mp3-filer, dvd'er, tv og radio m.v.

Det nye er altså, at oplevelserne kommer til udtryk i samfundsøkonomien i form af den kreative videreforædling af eksisterende produkter samt produkter, der i sig selv er oplevelser: kunst, reklame, sport, turisme, design m.v.

Oplevelsesøkonomi handler dermed om de processer og produkter, der skaber oplevelser for kunden.

Et særligt kendetegn ved økonomien omkring produktion af oplevelser er, at forbrugeren er i fokus.

Har det ikke altid været sådan, vil nogen spørge. Nej, i industrisamfundet kan man groft sagt slippe af sted med at sælge noget skrammel, bare det er billigt. Et eksempel er det danske fødevareudbud, hvor forbrugerne prioriterer lav pris over høj kvalitet.

Oplevelsesvirksomhederne skal anderledes hårdt leve op til forbrugernes dom, hvor succesen måles på graden af underholdning. Kun den oplevelse, der virkelig sælger billetter, er en succes og hiver pengene hjem igen. Forbrugerne af oplevelser er uden nåde - fiaskoer afregnes kontant.

I forhold til de traditionelle brancher foregår oplevelsesøkonomi i de brancher, der har oplevelser som primært produkt, samt de brancher, der integrerer oplevelser i produkter og serviceydelser.

Kilde: Videnskabsministeriets rapport "Oplevelser, kultur og forretningssans skal sikre ny dansk vækst".

I oplevelsesøkonomien skelnes mellem, hvad man kan kalde kernevirksomheder og støttevirksomheder.

Kernevirksomhedens aktiviteter er dem, der driver og er grundlæggende for produktet/oplevelsen, mens støttevirksomhederne oftest tilvejebringer oplevelsen på en eller anden måde.

Et eksempel er en musikforretning (støttevirksomhed), der sælger en musikers musik (kernevirksomhed), der er reproduceret fra masterkopier til cd'er (støttevirksomhed).

Det primære i oplevelsesøkonomien er med andre ord et produkt, der oftest er opstået ud fra en kreativ proces, hvor det sekundære er den lange kæde af støtteerhverv (fremstillingsvirksomhed, detailhandel, engroshandel, agenturhandel, reparationsvirksomhed m.v.), som muliggør, at oplevelsen når forbrugeren.

Støttevirksomhederne er afhængige af oplevelsesproducentens initiativ, kreativitet og produktivitet.

Til kernevirksomhederne - de primære oplevelsesproducenter - hører mode, musik, turisme, radio/tv, forlagsvirksomhed, legetøj, forlystelser, sport, arkitektur, design, film, reklame, edutainment, event, indholdsproduktion, kulturinstitutioner, mad, software til sport, fritid og underholdning samt kunst, kunsthåndværk og detailhandel.

Hertil kommer en række sekundære producenter (eller støttevirksomheder), hvor oplevelser indgår som en væsentlig del i forbruget af produkterne.

Det er telekommunikation, finanssektoren, bolig og boligindretning, persontransport, fødevareindustrien, sundhedssektoren, produktion af transportmidler, medicinalindustrien, herunder udvikling af boliger og boligområder (Property Development), offentlig planlægning og hele rådgivningsbranchen.

Kulturministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet dokumenterede i 2001, at disse områder tilsammen udgør en sektor i hastig vækst.

Eksempelvis eksporterer oplevelsesvirksomhederne for over 68 mia. kr. årligt, hvilket er over 16 procent af den samlede eksport fra Danmark. Og mere end landbrugseksporten.

Hvad er det for nogle spændende job, der går ud på at producere oplevelser? En lang række af dem findes allerede i de nævnte brancher.

Dertil kommer job og tilhørende uddannelser, der følger i kølvandet på det særlige politiske og økonomiske fokus på Danmarks muligheder for at klare sig i en globaliseret verden.

Det er job og uddannelser, hvor vi populært sagt skal være gode til at finde på. Altså kreative og innovative job, som kan sikre Danmarks position i verden.

Ifølge en opgørelse over Europas muligheder i den kreative økonomi fra februar 2004 arbejder 21 procent af den danske arbejdsstyrke allerede i kreative stillinger.

Det fremgår desuden, at Danmark har oplevet den 4. største gennemsnitlige årlige stigning siden 1995 efter Irland, Holland og Sverige. Hertil kommer, at de offentlige investeringer i kulturliv traditionelt har været høje i Danmark.

Fremover handler det om at koble disse kreative styrkepositioner med den højteknologiske udvikling. Befolkningens høje niveau m.h.t. anvendelse af it giver os desuden gode muligheder for at gå forrest, når det handler om at afprøve nye innovative og kreative teknologiske oplevelsesprodukter.

I dag beskæftiger Danmark omkring 170.000 personer i oplevelsesindustrien, hvilket indbringer os en 9. plads på oplevelsesøkonomiens internationale Top 10.

Der er dog langt op til europæiske topscorere som Storbritannien og Sverige, hvor 400.000 personer er beskæftiget i oplevelsesvirksomhederne.

Derfor satses der politisk på, at universiteterne og de kreative, kunstneriske institutioner på Kulturministeriets område samarbejder om at udvikle uddannelser, der ruster Danmark til oplevelsesøkonomien.

Hvad skal man kunne?

I en vis udstrækning findes de rigtige uddannelsesmoduler allerede. Det nye er, at dele af de eksisterende uddannelser skal kobles på en måde, så nøglekompetencerne kombineres i én person.

I en brancheundersøgelse af Rambøll Management peges der på, at de "bløde" kandidater mangler forretningsforståelse, mens de "hårde" kandidater omvendt mangler kreative kompetencer.

Oplevelsesvirksomhederne (både offentlige og private organisationer) efterspørger, hvad Rambøll-undersøgelsen kalder "handlekraftige tænkere" og "refleksive praktikere".

Videnarbejderne skal altså udstyres med en solid faglig-teknisk viden, der hviler på merkantile fagområder, og som understøttes af stærke kreative og personlige kompetencer.

Der er identificeret en række kompetencer, som i varierende omfang og afhængig af branche anses for at være relevante for offentligt og privat videnarbejde i oplevelsesøkonomien.

Fremtidens kandidater skal have viden om og forståelse af mekanismer i den kreative verden og i videnøkonomien.

De skal have en veludviklet forretningsforståelse, evne til at overskride egne faglige grænser i samarbejde med andre faggrupper, evne til ledelse af kreative processer og menneskelige ressourcer (projektudvikling) samt evne til at integrere styrker fra forskellige områder og udnytte synergier.

Et eksempel på sammenstykning af kompetencer til oplevelsesindustrien er samarbejdet om computerspiluddannelser.

Kilde: Rapport fra en tænketank for uddannelser inden for oplevelsesøkonomi,
"Oplevelser, kultur og forretningssans skal sikre ny dansk vækst", Videnskabsministeriet 2005.