Ledigheden i Danmark er geografisk skævt fordelt. Ledigheden har de sidste 15 år været høj i nogle egne af landet, mens den er lav i andre. Ledige er i et vist omfang forpligtede til at flytte efter arbejdspladserne, men gør de det?
Generelt må svaret være nej! Det ser ud til at være meget svært at få ledige til at flytte til områder, hvor de kan komme i arbejde.
Danskerne flytter ikke efter arbejde. Hvis de har skolesøgende børn, ejerbolig, eller den ene ægtefælle har arbejde, så er der ikke meget tilskyndelse til at pakke flyttelæsset for at finde job et andet sted i landet.
Det viser en undersøgelse, "Bolig, mobilitet og marginalisering på arbejdsmarkedet", som Socialforskningsinstituttet udgav i juni 2004.
Unge flytter mere end ældre, og folk, der bor til leje, er mere indstillede på at flytte end dem, der ejer deres egen bolig. Unge med en faglært eller især en videregående uddannelse er de mest positive over for at flytte, hvis det kan forbedre deres jobmuligheder.
Hvis det kan betale sig
Rapporten viser, at unge med en videregående uddannelse har det største økonomiske udbytte af at flytte til et område, hvor de kan få et job, mens de ældre ufaglærte får det mindste økonomiske afkast.
Samtidig er de unge måske mere indstillede på at etablere nye sociale netværk, end personer der har levet i det samme område i en længere årrække. I det tidligere Sønderjyllands Amt ønskede fx næsten 75 procent af de ledige kvinder ikke at flytte, uanset om de selv og deres mand kunne få job og passet børnene et andet sted i landet.
Meget lille mobilitet
Undersøgelsen viser, at kun 3 procent af den samlede arbejdsstyrke flytter fra et amt til et andet på et år. Der er en anelse flere af de arbejdsløse, der flytter, nemlig 4 procent.
Tallene er endda nok i overkanten, idet mange bl.a. i hovedstadsområdet flytter blot for at få en anden bolig og ikke på grund af arbejdet. Der er dog en svag tendens til, at de få ledige, der overhovedet flytter, flytter til områder med en lav ledighed.
Rapporten om Bolig, mobilitet og marginalisering, der er en del af forskningssamarbejdet Center for Bypolitik, Byudvikling og Velfærd, indeholder også en undersøgelse af lokalområdet og naboernes betydning for beboernes adfærd, når det handler om jobsøgning.