Danskernes formelle arbejdstid har aldrig har været så lav som i dag, men alligevel synes arbejdet at fylde langt mere end tidligere.
Danmark er det land i hele den vestlige verden, hvor der arbejdes mest i den forstand, at befolkningen i forhold til sin størrelse lægger flest timer på arbejdsmarkedet. En tredjedel af alle erhvervsaktive parfamilier lægger mere end 80 timer om ugen på arbejdsmarkedet, og kun 10 procent arbejder mindre end 70 timer.
Tilsammen arbejder danske mænd og kvinder i dag gennemsnitligt en halv time mere dagligt end i 1987. Samtidig bruger de en halv time mere på husarbejde og godt en halv time mere på de primære behov som søvn og spisning.
Alt i alt betyder det, at vi dagligt har knap to timer mindre til familie, venner og fritidsinteresser. Mange har endnu mindre tid til rådighed, da der udføres en del arbejde, som er usynligt i statistikkerne - fx af ansatte på fast løn uden øvre grænse for arbejdstiden.
Samtidig bruger vi mere tid på husarbejde i hjemmet, og det betyder, at der er en time mindre om dagen til fritid og til at sove, spise, tage bad m.m. end i 1980'erne.
Paradokset
Ni ud af ti danskere er tilfredse med den daglige fritid. Alligevel bliver flere og flere ramt af stress. To tredjedele af samtlige beskæftigede arbejder det antal timer, de ønsker at arbejde. Tilfredsheden med arbejdstiden er størst hos dem, der selv kan tilrettelægge deres arbejdstid.
Men næsten halvdelen af de beskæftigede føler sig somme tider stressede på arbejde. 7 procent føler sig næsten altid stressede. Sandsynligheden for stress er væsentlig større blandt kvinder end mænd.
I efteråret 2006 fortalte en række forsikringsselskaber om fordoblinger og tredoblinger i udbetalingen af erstatning til stressramte lønmodtagere. Og det er i højere grad de veluddannede og yngre lønmodtagere, der rammes, og som i værste fald forlader arbejdsmarkedet.
Generelt er danskerne glade for deres arbejde. Den faglige identitet, den personlige udvikling, sammenholdet med kollegaerne og selvfølgelig også pengene er nogle af de faktorer, der får danskerne til at toppe på statistikkerne over tilfredshed med arbejdet.
Netop derfor kan det være vanskeligt at forstå, at der i disse år sker en stigning i tilfælde af arbejdsrelateret stress og sygdom. Det kan måske henføres til den ny arbejdskultur på arbejdspladserne.
Et mål på velfærd
En måde at måle velfærd på er at se på, hvor meget tid vi har til fritid, samvær i familien, arbejde, husarbejde og afslapning. Det har Socialforskningsinstituttet undersøgt i 1987 og igen i 2003 i rapporten "Tid og velfærd".
Tidsforbruget fortæller dermed noget om vores hverdagsliv, familiemønster og om ligestilling mellem mænd og kvinder, unge og gamle, kortuddannede og langvarigt uddannede, osv. - eller kort sagt, hvordan befolkningen prioriterer deres tid.
Kvinder og mænd bruger tiden forskelligt
Kvinder og mænd bruger lige meget tid på arbejde, hvis man ser på lønarbejde og husarbejde under ét. Men mændene har en times betalt arbejde mere end kvinderne.
I børnefamilierne er det stadig kvinderne, der tager sig mest af børnene. Det viser sig da også, at kvinder har lige så mange timer på arbejdsmarkedet som mænd, før de får børn.
Men når de har fået børn, er de hjemme på barsel, mens børnene er små, og kommer tilsyneladende ikke op på den samme arbejdstid som før, når de vender tilbage til arbejdsmarkedet.
Kilde: Center for Balance mellem Arbejdsliv og Familie-fritidsliv
www.cbaf.dk