Arbejdsstyrken

En af grundpillerne i det danske demokrati er det arbejde, de fleste i befolkningen udfører. Det er faktisk sådan, at alle voksne, som kan arbejde, skal gøre det for at kunne forsørge sig selv og sine børn.

Det vil sige, at alle, som kan arbejde, skal "stå til rådighed", som det hedder. Kan de ikke selv finde et job, kan de få hjælp til det på det lokale Jobcenter.

Kortlægning af arbejdsstyrken, arbejdsmarkedsstatistikken, bygger på de grundbegreber, der er vedtaget af den internationale arbejdsorganisation ILO.

Befolkningen opdeles i tre grupper: Beskæftigede og ledige (der tilsammen udgør arbejdsstyrken) og personer uden for arbejdsstyrken.

Arbejdsstyrken, dvs. alle, der arbejder eller ville gøre det, hvis de ikke var ledige eller syge i en kortere periode, kaldes erhvervsaktive. Normalt er det sådan, at kun mennesker i den erhvervsaktive alder har et arbejde.

De erhvervsaktive, som har et job, kaldes beskæftigede. De erhvervsaktive, som mangler et job, kaldes ledige.

Figuren herunder viser opdelingen af befolkningen i børn (under 16 år), erhvervsaktive (16-64-årige) og pensionerede (over 65 år).

Befolkningen fordelt efter alder. 1. januar 2011

Kilde: Danmarks Statistik og ug.dk

Resten af befolkningen er uden for arbejdsstyrken og tæller ikke med i arbejdsmarkedets statistikker. Det er fx børn, som er for unge til at arbejde, personer under uddannelse eller ældre, som er gået på pension. Og endelig er der dem, som simpelthen ikke kan arbejde, men lever af penge fra det offentlige.

Flere erhvervsaktive

Arbejdsstyrken består af beskæftigede og ledige, og erhvervsfrekvensen opgøres som arbejdsstyrken i forhold til befolkningen i den erhvervsaktive aldersgruppe (16-64 år).

I årene frem mod 2009 vokser arbejdsstyrken, fordi der kommer flere i den erhvervsaktive alder. Det gør der, fordi der fødes flere børn, fordi de erhvervsaktive ikke slides ned, men holder sig raske i en højere alder og fordi endnu flere kvinder "kommer ud på arbejdsmarkedet". Fra 2009 falder arbejdsstyrken en smule.

Kilde: Danmarks Statistik 2011.

Ser man på udviklingen i tilknytningen til arbejdsmarkedet fra 1981 og frem til 2009, er der markante forskelle for mænd og kvinder. Kvindernes erhvervsfrekvens steg især i 1980’erne. Mændenes erhvervsfrekvens faldt i 1980’erne.

I 1990’erne – hvor Danmark en del af tiden var inde i en lavkonjunktur – var såvel mændenes som kvindernes erhvervsfrekvens faldende i det meste af perioden. Faldet i kvindernes erhvervsfrekvens stoppede dog i 1997, og herefter steg kvindernes erhvervsfrekvens frem til 2003, mens mændenes fortsatte med at falde. I årene frem mod 2009 var erhvervsfrekvensen for både mænd og kvinder en smule stigende.

Den stigende erhvervsdeltagelse for kvinder betyder, at de aldersfordelte erhvervsfrekvenser for kvinder har ændret sig markant over tid. I 1981 begyndte kvindernes erhvervsfrekvens allerede at falde svagt, når de var først i trediverne. Når kvinderne nåede midten af fyrrene, begyndte de for alvor at forlade arbejdsstyrken. I 2009 holder kvindernes aldersfordelte erhvervsfrekvenser sig på et højt niveau helt frem til 60-års alderen, ligesom det er tilfældet for mændene.

Erhvervsfrekvensen er den andel, som arbejdsstyrken udgør af den samlede befolkning. Erhvervsfrekvensen siger altså noget om, hvor mange i den erhvervsaktive alder der er tilknyttet arbejdsmarkedet enten som beskæftigede eller ledige.

Erhvervsfrekvens fordelt efter alder - 2011

Kilde: Danmarks Statistik 2011.

2008 var det år med den højeste beskræftigelse og laveste ledighed. Befolkningen omfattede i 2008 omkring 3.6 millioner personer i den erhvervsaktive alder 15-64 år.

Heraf var cirka 2.7 millioner (76 procent) i beskæftigelse, cirka 59.000 (2 procent) var ledige, og cirka 790.000 (22 procent) var uden for arbejdsstyrken. Arbejdsstyrkens andel af befolkningen svarede til 78 % i 2008.

Ca. 790.000 (ca. 22 procent) var uden for arbejdsstyrken, enten fordi de uddannede sig, var hjemmegående, eller fordi de modtog dagpenge/pension på grund af sygdom, eller fordi de simpelthen ikke kunne arbejde.

Trækker vi de ledige ud og ser på, hvor stor en andel af befolkningen, der faktisk var i job, var tallet 74,6 procent. Dette tal kaldes beskæftigelsesfrekvensen.

Fra 2008 frem til 2010 steg antallet af ledige blandt både mænd og kvinder med ca. 90.000, så andelen af ledige kom til at udgøre ca. 6 procent af arbejdsstyrken. Stigningen ramte mest mænd, da de i højere grad er beskæftiget i de hårdest ramte brancher som industri, byggeri og servicefag.

I Danmark er en meget stor andel af befolkningen i den erhvervsaktive alder på arbejdsmarkedet. I EU er det kun i Nederlandene, at beskæftigelsesfrekvensen er højere.

Beskæftigelsesfrekvensen i EU

Mænd arbejder stadig lidt mere end kvinder

Flere kvinder arbejder uden for hjemmet end tidligere. Men det er stadig er en lidt større andel af mændene, der er tilknyttet arbejdsmarkedet end kvinder.

Også når vi ser på, hvor mange 16-66-årige der rent faktisk var i job i 2010, var tallet højere for mænd end for kvinder, nemlig 76,5 procent mod kvindernes 72,4 procent.

Kilde: Danmarks Statistik 2012.

Så meget arbejder de

I højkonjunkturens sidste år fra 2006-2007 var det især mændene, som øgede deres arbejdsmængde. Kvinderne præsterede også flere timer, men kvindernes stigning kan i helt overvejende grad tilskrives en stigning i beskæftigelsen på 2,6 procent.

En årsag til, at mænds arbejdstimer steg mest, var bl.a. de gode konjunkturer inden for branchen bygge og anlæg, der i overvejende grad beskæftiger mænd.

I et længere perspektiv er det kvinderne, der har bidraget til den største stigning i antallet af præsterede arbejdstimer. I perioden 1997 til 2007 steg antallet af præsterede arbejdstimer for kvinder med 14,5 procent, mens mændenes arbejdstimer i samme periode steg med 8,5 procent.

I 2010 var det gennemsnitlige antal arbejdstimer om ugen 37,6 for mænd og 31,8 for kvinder. 33 procent af kvinderne på det danske arbejdsmarked er deltidsansatte mod 18 procent af mændene.