Danskerne er flittige og får lavet meget i den tid, de er på arbejde, faktisk lige så meget eller mere end i lande som USA, Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Italien og Sverige.
I forhold til midten af 1960erne holder vi i dag længere ferie og har kortere arbejdsuger, men vi producerer alligevel meget mere i den tid, vi er på arbejde.
Årsagen til den større produktion pr. arbejdstime er især flere og bedre maskiner og computere mv., bedre uddannet arbejdskraft, bedre organisering af produktionen og indførelse af ny teknologi på arbejdspladserne.
Vi bliver færre på arbejde. Tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af personer i den erhvervsaktive aldersklasse i de kommende år vil falde, hvorved den såkaldte forsørgerbyrde vil stige. I dag skal 100 erhvervsaktive forsørge 91, der ikke er erhvervsaktive. I 2030 skønnes antallet at være 107, der ikke er erhvervsaktive for hver 100, der er.
De flere ældre betyder formentlig, at de har det bedre og forventes at ville blive længere på arbejdsmarkedet end før. Så måske er problemet ikke så stort.
Udviklingen på arbejdsmarkedet er styret af internationale tendenser. En række brancher i Danmark oplever tilbagegang, mens andre oplever vækst. Færre og færre arbejder inden for landbrug, fiskeri, gartneri, skovbrug og råstofudvinding samt inden for industrien.
Omvendt bliver flere og flere beskæftiget med at betjene og servicere andre. De private og offentlige serviceerhverv vokser hurtigt og omsætter i dag for flere penge end industrien og landbruget.
Udviklingen medfører store forandringer i det danske samfund. Ikke alene skal de fleste lave noget andet end for få år siden. De skal også arbejde i en anden slags virksomheder end før. Og de skal arbejde på en anden måde. Derfor skal de også kunne noget andet - de skal have mere uddannelse.
Den traditionelle arbejdsplads med en fast plads i en virksomhed med fast arbejdstid bliver gradvis ændret.
Udviklingen for den enkeltes arbejdsliv går i retning af større selvstændighed med fleksible mødetider, distancearbejde og freelance-tilknytning til arbejdsgiveren.
Allerede i dag styrer en del mennesker selv deres arbejde, nogle fra en pc i deres eget hjem. De kan udføre arbejdet fleksibelt og på den måde tage hensyn til andre krav, fx deres tid sammen med børn og familie.
Faktisk arbejder hver fjerde regelmæssigt - eller af og til - hjemmefra. Det er den største andel i EU.
Antallet af freelancere vokser, ikke bare i de brancher, der traditionelt har kendt til det, men også i brancher, hvor det ikke tidligere har været almindeligt.
Behovet for omstilling og nye produkter betyder også, at der i fremtiden vil blive startet flere nye virksomheder, både i fremstillingserhvervene og især i serviceerhvervene.
Flere og flere job indeholder udviklingsprojekter. Projektarbejderne har en betydelig frihed med hensyn til tilrettelæggelse og udførelse af arbejdet, men også et større ansvar.
Disse og andre tendenser indebærer, at flere arbejder af lyst. Begrundelsen er ikke alene at skaffe penge til at forsørge børn og betale udgifter. Arbejdet bliver et mål i sig selv, en kilde til personlig tilfredsstillelse og udvikling i stedet for et nødvendigt onde.