Fødevarebranchen forarbejder produkter fra landbrug, skovbrug og fiskeri til fødevarer, foder og drikkevarer til både mennesker og dyr samt halvfabrikata, som ikke direkte kan anvendes som fødevarer.
Industriel produktion af fødevarer er ret specialiseret. Nogle fødevarer er ret enkle, som fx kødvarer og brød, andre er mere avancerede produkter som vitaminberigede fødevarer, kosttilskud eller læskedrikke.
Fødevareproduktion frembringer ofte biprodukter af større eller mindre værdi. De kan ikke anvendes direkte som fødevarer, men forarbejdes til andre produkter, fx ekstrakter, medicin og slik.
Det gælder slagteaffald, som laves til dyrefoder, eller huder fra slagtning til læder. Nogle virksomheder fremstiller råvarer af affald fra fremstillingen af fødevarer og drikkevarer, fx benmel og lim. Atter andre virksomheder bortskaffer og destruerer affald fra fødevarer og drikkevarer.
Fødevareindustrien er opdelt i flere mindre brancher. Slagterier indgår fx i kødindustrien, mejerier og ostefabrikker i mælkeindustrien osv.
Små virksomheder som fx bagerier, konditorier og charcuterier regnes også med til fødevareindustrien, selv om der er tale om detailhandel. Disse butikker sælger egne produkter fremstillet i deres egne forretningslokaler.
Industrien har en meget stor eksport af fødevarer. Fødevareprodukter udgør ca. 19 procent af den samlede danske vareeksport. Branchens tre største eksportartikler er kød, fisk og mejeriprodukter.
I kødindustrien fremstiller slagterier ferskt, kølet eller frosset kød. Slagterierne udsmelter desuden fedt og fremstiller huder og skind. Slagterier inddeles efter, hvilke dyr de forarbejder. De største slagter svin, okser, kalve, får, geder og heste.
Andre er fjerkræslagterier, som forarbejder fjerkræ- og kaninkød. De tager sig også af fremstilling af fjer og dun, som forarbejdes videre i tekstilindustrien.
Slagter- og viktualieforretninger sælger hjemmelavede pølser og pålægsprodukter fra egen butik. Desuden findes hjemmeslagtere, der tager rundt og slagter på mindre landbrug.
Nogle fabrikker laver færdigretter. Andre fremstiller pølser, salami, blodpølser og andet kødpålæg.
Fiskeindustrien omfatter konserves-, fiskefars- og fiskefiletfabrikker. Andre virksomheder konserverer fisk ved frysning, tørring eller på dåse. Fiskemelsfabrikker laver fiskemel, som anvendes til dyrefoder.
Andre industrielle fødevarer laves af kartofler, frugt, nødder og grøntsager eller frugt. Oliemøller laver råolier og fedtstoffer som olivenolie, solsikkeolie, mel af olieholdige frø eller, nødder. De laver også ikke-spiselige olier og fedtstoffer til industriformål.
Margarinefabrikker fremstiller foruden margarine forskellige blandingsprodukter. Mejerier laver frisk mælk og smør. De kan også fremstille andre mælkeprodukter som yoghurt, chokolademælk og tørmælkspulver. Visse mejerier laver ost, ostemasse, flødeost og smelteost, valle, kasein eller laktose.
Møllerier formaler korn til fx mel eller gryn. De laver også mel af tørrede bælgfrugter, rødder, rodknolde eller spiselige nødder. Det er også herfra, vi ser produkter af tilberedt, blandet mel til brød, kager, kiks, morgenmadsprodukter m.v. Endelig laver nogle fabrikker pastaprodukter og lignende varer.
Desuden findes brød- og kagefabrikker, sukkerfabrikker og sukkerraffinaderier, chokolade- og sukkervarefabrikker, krydderimøller samt konservesfabrikker.
Dyrefoder er en helt særlig industri, som ofte laves af biprodukter fra fødevarefremstilling.
Nogle virksomheder har specialiseret sig i levnedsmiddelprodukter, der grænser op til medicin. Det gælder produktion af kosttilskud og fødevarer tilsat vitaminer, proteiner m.v. eller tyggegummi med og uden sukker samt nikotintyggegummi.
Fremstilling af homogeniserede produkter og diætmad, fødevarer med specielle ernæringsmæssige egenskaber som babymad, kaloriefattige produkter, slankeprodukter, diætmad, produkter specielt til sportsudøvere, fødevarer til diabetikere osv.
Ret få virksomheder i Danmark laver destillerede alkoholiske drikkevarer som fx snaps, bitter, whisky, brandy, gin og likører.
En langt større industri er bryggerier, som producerer øl, samt mineralvandsfabrikker, der selv fremstiller sodavand eller læskedrikke i pulverform. Mosterier og lignende fabrikker fremstiller og aftapper frugt- og grøntsagssaft eller juice.
Tobaksindustrien regnes også med til fødevareindustrien. Kun få virksomheder i Danmark fremstiller cigaretter, cigarettobak, cigarer, pibetobak, skråtobak eller snus.
Det er karakteristisk for den type arbejde, der foregår i fødevareindustrien, at indtjeningen bygger på rutine og højt tempo. Aflønningsformen er normalt akkord, og man arbejder på skiftehold - morgen, aften og nat.
De fleste produktionsmedarbejdere i fødevareindustrien er enten ufaglærte, eller de har en erhvervsuddannelse inden for levnedsmiddelområdet. De er primært beskæftiget med bager-, sukkervare- og kornarbejde, mejeriarbejde, slagter- og fiskearbejde, industriel produktion i øvrigt.
Desuden er nogle beskæftiget med tilberedning af måltider og en del beskæftiget med lagerarbejde.
Fødevareindustrien beskæftiger et stort antal ledere og mellemledere med videregående uddannelser inden for procesindustri, kemi og økonomi.
Mange med videregående uddannelse (fx, ingeniører, biologer, levnedsmiddelkandidater) er beskæftiget med udvikling af nye produkter og produktionsmetoder eller med kontrol af fx kvaliteten. De er fx beskæftiget med metode- og planlægningsarbejde, arbejde med energi, kemi og miljø, arbejde med fødevareproduktion samt med teknik og naturvidenskab i øvrigt.
Det er ikke svært at få job i fødevareindustrien. Mobiliteten er høj, og medarbejderne skifter ofte arbejdssted.
Antal beskæftigede
Fødevareindustrien giver beskæftigelse til ca. 65.000 personer.
Slagterierne beskæftiger 18.500 personer, mejerier og isfabrikker 9.300, bagerforretninger 12.000 og tobaksindustrien ca. 1.200.
Omkring 4.500 er beskæftiget med fremstilling af drikkevarer mens resten af fødevareindustrien beskæftiger ca. 24.000 personer.
Bortset fra bagerforretninger er det ikke almindeligt at være selvstændig i fødevareindustrien.