Inden for det seneste års tid har der været en række fusioner på Kulturministeriets område. Fusionerne er først trådt i kraft efter, at årgang 2008 er dimitteret, og derfor vil de ikke fremgå af denne rapport.
Antallet i arbejdsstyrken af uddannede fra kunst- og musikuddannelserne stiger fra ca. 4.200 til ca. 6.000 på langt sigt.
Arkitekternes antal stiger lidt mere moderat fra ca. 7.000 til ca. 9.000. Bibliotekarerne stiger også moderat og vil ende på ca. 4.500.
Bibliotekarer og arkitekter skal kæmpe lidt for jobbene fremover. Arkitekterne, som er hårdt ramt af den økonomiske krise, kan forvente overskud af arbejdskraft og dermed ledighed i 2015. Det samme kan bibliotekarerne, omend i mindre grad.
Kunst- og musikuddannelserne og de skuespiluddannede kan forvente fortsat at skulle kæmpe ganske hårdt om jobbene. Selv om beskæftigelsen stiger, vokser udbuddet af uddannede også meget.
Lidt flere ledige
Beskæftigelsen for dimittender fra de kunstneriske og kulturelle uddannelser er generelt steget i de seneste år.
Ledigheden faldt fra over 15 procent i 2005 til kun ca. 6 procent i 2008, men stiger nu igen som følge af krisen og nærmer sig 10 procent.
Et træk ved den stigende beskæftigelse fra 2005 til 2008 var at flere dimittender blev fuldtidsbeskæftigede og færre helt eller delvist ledige. Med krisen fra 2009 stiger antallet af deltidsjobs igen.
Ledigheden kan fortsat forventes at være størst for dimittender fra skuespilskolerne, hvor den kan blive liggende på et niveau over de 15 procent også i 2015.
Lavest vil den være for arkitektskolerne, biblioteksskolerne og konservatorerne med et niveau på omkring 6-7 procent. Arkitekterne skal dog i årene med krise regne med ikke under 10 procent ledighed.
For dimittender fra designskolerne, Filmskolen, Glas- og keramikskolen samt billedkunstskolerne kan ledigheden risikere at ligge på et niveau omkring 10-15 procent. Musikkonservatorierne vil sandsynligvis svinge mellem 5 og 15 procent.
Det tager tid at få job
Beskæftigelsen for dimittender fra de kunstneriske og kulturelle uddannelser er generelt steget i de seneste år. Dimittenderne fra de kreative og kunstneriske uddannelser er næsten lige så erhvervsaktive som dimittender fra henholdsvis de humanistiske lange videregående uddannelser og de lange videregående uddannelser, heri medregnet bachelorer, kandidater og forskeruddannede.
Erhvervsfrekvensen for området var på 90 procent pr. 1.1. 2009, mens erhvervsfrekvensen for dimittender fra de humanistiske lange videregående uddannelser er på 90,3 procent.
Siden sidste beskæftigelsesrapport har den danske økonomi dog været inde i en lavkonjunktur.
Et træk ved den stigende beskæftigelse fra 2005 til 2008 har været, at flere dimittender er fuldtidsbeskæftigede og færre helt eller delvist ledige.
Den tid, der går fra afsluttet uddannelse, til man får sit første beskæftigelsesforhold (den såkaldte indtrængningstid) er længere for kreative og kunstneriske dimmitender end for dimittender fra de humanistiske lange videregående uddannelser. Kigger man på de ældste dimittendårgange har de dog opnået nogenlunde samme grad af beskæftigelse som humanistiske dimittender fra de lange videregående uddannelser.
Dimittender fra de kunstneriske og kreative uddannelser er erfaringsmæssigt fire-fem år om at etablere sig på arbejdsmarkedet, mens humanister og især de øvrige AC-grupper opnår at trænge ind på arbejdsmarkedet i løbet af to til tre år.
Dimittender fra de kulturministerielle uddannelser er altså noget længere om at finde fodfæste. En del havner desuden i arbejdsfunktioner uden for de kunstneriske og kreative områder.
Traditionelt er vilkårene for beskæftigelse på de kunstneriske og kulturelle arbejdsmarkeder kendetegnet ved projektansættelser, freelance-virksomhed og deltidsansættelser.
Baseret på seneste trends vil 5-10 procent af alle kandidater blive selvstændige, Ca 40 procent kan forventes at blive offentligt ansatte lønmodtagere, og ca halvdelen vil blive private lønmodtagere. Kun forholdsvis få fastansættes, og beskæftigelsen er generelt følsom over for sæsonudsving og konjunkturer.
Andelen af dimittender, der er selvstændige,
varierer en del mellem de enkelte uddannelsesinstitutioner. Kunstakademiets Billedkunstskoler
har med 45 procent den største andel af dimittender, der er selvstændige. Den Danske Filmskole og de to
designskoler har ligeledes store andele dimittender, der arbejder som selvstændige.
Oplevelsesøkonomien giver store muligheder, men arbejdsmarkedet vil fortsat indebære en vis risiko for ledighed eller uregelmæssig beskæftigelse.